^ Back to Top

DRABANTERNE

Støtteforening for Brønshøj Boldklub

walden-pond.jpg

Who's Online

Vi har 42 gæster og ingen medlemmer online

2008 - Jørgen Simonsen

DRABANTPRISEN 2008 - Jørgen Simonsen

Årets drabantprismodtager 2008
JØRGEN SIMONSEN
 
I drabantbestyrelsen har vi måske ikke altid lige haft fokus på en lidt gemt/glemt afdeling i vor klub nemlig forældreafdelingen, også populært i vor klub kaldet FFafdelingen.
 
Jørgen var en af disse fædre, som fulgte sin søn, Michael fra miniput i vor klub og fremefter, som så mange andre forældre gjorde. De var meget kloge, når de stod ude på sidelinien og heppede på deres håbefulde drenge.
 

I 1973 startede forældrenes drengetræner og initiativtager Benny Lohse så en forældreafdeling, hvor han tog dem under meget kyndig behandling, hvor de pludselig opdagede, at det var ikke bare lige.
 

Efter Benny Lohse gik fra, tog Jørgen Simonsen over som deres træner, som han nu har gjort i 29 år, og jeg er sikker på, at de ”motionister”, som nu går og ”hygger” sig der hver onsdag, har det rigtig sjovt og fornøjeligt.
 

Nogen ved måske ikke, at helt tilbage i de glade dage i 80´erne, hvor vi spillede i den daværende 1. division i Vanløse Idrætspark, var Jørgen med i speakerboksen sammen med daværende forældreforeningsformand Bent Hansen. Det var han i 172 kampe, og det er ganske godt gået.

Han er også i dag altid at finde her på Tingbjerg Ground, når vort førstehold spiller.
 

Jørgen var uddannet typograf, men han går nu og nyder sit otium her i bydelen, og vi håber på, at denne erkendtlighed DRABANTPRISEN, vor klubs højeste pris, efter de mange år som træner og i speakerboksen, vil varme i de stille stunder, ligesom vi håber på, at Jørgen vil fortsætte sit virke.
 

I øvrigt bliver Jørgen Simonsen vor drabantprismodtager nr. 51.
 
Jørgen Simonsen fik overrakt Drabantprisen på vor klubs generalforsamling 2009, og på stemningen at mærke var det et utroligt populært valg.
 

Jørgen endnu én gang stort TILLYKKE med ”prisen”.
 
Overdrabant
Kurt Arnstien