^ Back to Top

DRABANTERNE

Støtteforening for Brønshøj Boldklub

Hvad er Drabanterne

I BRØNSHØJ BOLDKLUB eksisterer der også en "klub i klubben".
Det er vor uundværlige støtteforening DRABANTERNE, som siden stiftelsen den 12. april 1945 har haft - og stadig har det formål….
"at støtte BRØNSHØJ BOLDKLUB og samle sine medlemmer til fornøjeligt og kammeratligt samvær".

Denne formålsparagraf bliver efterlevet hvert eneste år, og det er ikke småpenge Drabanterne gennem årene har doneret til klubbens ungdomsarbejde.
Pengene skaffes ved afholdelse af bankospil, lotterier og ved salg af souvenirs og hvad de driftige drabanter ellers har kunnet finde på i tidens løb.

Foreningens formand benævnes Overdrabant, og siden 1945 har følgende bestridt denne post:

Otto Lauritzen (1945-51)
Svend Ipsen (1951-58)
Poul Wain (1958-63)
Carlo Jensen (1963-70)
Jørgen Nielsen (1970-74)
Carlo Jensen (1974-88)
Orla Knudsen (1988-90)
Johnny Pedersen (1990-96)
Kurt Arnstien (1996- )

Udover at uddele tilskud til klubbens ungdomsarbejde, står Drabanterne også for uddelingen af klubbens højeste æresbevisning - DRABANTPRISEN - som siden 1958 hvert år er blevet tildelt en klubleder/træner, som har gjort en særlig indsats.

Siden 1988 har Drabanterne også stået for uddelingen af "Carlo Jensens Mindepokal", som bliver tildelt en BB'er, som hverken er leder eller træner, men som alligevel udfører et stort arbejde for klubben.