^ Back to Top

DRABANTERNE

Støtteforening for Brønshøj Boldklub

2009 - Ruth Holmsted

CARLO JENSENS MINDEPOKAL 2009
Ruth Holmsted

Carlo Jensens Mindepokal 2009
 
For 2009 har Drabantbestyrelsen valgt en kvinde til denne store hæder og prismodtager for 2009, og det blev igen én af vore meget engagerede piger, og én som alle kender, nemlig vor altid smilende og glade pølsesvinger, Ruth Holmsted.
 
Ruth kom ind i gamet via sin nu desværre afdøde bror Erik Kristensen i 2002. Erik var jo god til at få folk involveret i Hvepseteamet.
 
Hun startede i stor stil med at sælge øl i den første tid. På Bellahøj Kræmmermarked var hun mest kendt som snitter, altså snitte tomater, salat og løg.
 
Herefter trådte Ruth til som ”pølsesvinger”, som jeg er sikker på, at hun har det godt med, for det er i hvert fald Rita. Ruth er en kæmpehjælp i Ritas fravær
 
Hendes bror Erik fik også Ruth til at blive optaget som drabant i 2003, hvilket vi absolut ikke er kede af, for Ruth er jo altid glad, smilende og hjælpsom.
 
Ruth står også altid parat med sin arbejdskraft, så snart der bliver kaldt, altid tjenstvillig, som vi altså kun kan være glade og stolte af her i Brønshøj Boldklub.
 
Jeg vil også godt lige påpege her, at hendes mødeprocent kunne mange af os også lære noget af, for det er ”ganske vidst” ifølge H.C Andersen kun, når hun er involveret i Frederikssund Vikingespil, der kommer et enkelt afbud.
 
Drabantbestyrelsen har fundet Ruthemor værdig til at modtage denne store pris, nemlig Carlo Jensen Mindepokal for 2009.

Overdrabant Kurt Arnstien